Hotellet ligger lige ved byens torv. Det er lidt scary at køre dertil, men der er parkeringshus lige ved hotellet, og når bilen først er parkeret, bor man lige midt på byens torv. Der er umådeligt smukt og helt stille selvom vi var midt i byen.
Personalet var venligt og imødekommende, Hotellets barområde var hyggeligt at opholde sig i. Wellnessområdet dejligt, men man kunne måske have ønsket at skiltning også var på engelst og ikke kun på tysk. Morgenmaden var fremragende med en flot buffet, og også nogle lækre muligheder for tilkøb.
Værelset var stort, pænt og rent, og med gode stole. Eneste ulempe er, at sengene var for hårde til os. Ved udtjekning blev vi spurgt om vi havde været tilfredse med opholdet, og vi fortalte at sengene havde været for faste. Vi fik så at vide at vi da bare kunne have spurgt efter en topmadras. Det havde været dejligt, hvis den mulighed havde stået et eller andet sted, for vi overvejede slet ikke at det kunne være en mulighed. Men bortset fra den lille skønhedsplet var det et skønt ophold. Hvis vi nogensinde skal til det område igen, kunne vi let finde på at booke dette hotel igen.