Vi havde glædet os til en hyggelig aften i Kellers Parks “Hyggelige” bar. Stemningen var fin, men temperaturen på maden var knap så imponerende.
Vi bestilte deres Kellers Park Burger. Første servering bestod af en kold burger, kolde pomfritter og manglende tilbehør. Burgeren havde kort sagt mere til fælles med køleskabet end med grillen. Vi sendte den retur og håbede på mere varme i andet forsøg.
Desværre kom både burger og pomfritter tilbage kolde igen. Efter to forsøg opgav vi – der er trods alt grænser for, hvor mange kolde burgere man behøver på én aften.
I stedet hentede vi en pizza et andet sted. Den var rygende varm, selv da vi kom tilbage til hotellet. Det er lidt tankevækkende, at en pizza kan klare en køretur og stadig være betydeligt varmere end en burger direkte fra hotellets eget køkken.
Spaen og omgivelserne var dejlige, om end rengøringen enkelte steder kunne være bedre, og personalet var venligt. Men vil du gerne have varm mad, så vælg et andet sted – pizzaen reddede heldigvis aftenen.